Kroketspil

Hvis du ikke har spillet kroket før, så er det bare om at komme igang. Kroket er et af de mest populære havespil. Det er både udfordrende og sjovt. Og så kan både voksne og børn være med. Du kan købe dit kroketspil her:

Kroket til voksne og unge

Et havespil i meget høj kvalitet. Med i købet får du 4 køller, 4 kugler og 10 porte. Kuglerne har hver sin farve, og køllerne måler 57 centimeter. Køllerne har altså en mellemhøjde, hvilket betyder, at både unge og voksne kan spille med.

399 DKK

For de helt små børn kan det være svært at spille med et normalt kroketspil. Men hvis man køber et kroket spil i børnestørrelse, kan børnene være med fra 3-års alderen. Her er et jeg anbefaler:

Kroket til børn

Denne udgave fra MaMaMeMo er særligt egnet til små børn (+3 år). Spillet består af 2 køller, 2 kugler og 6 køller. Køllerne er i børnehøjde, og generelt er kvaliteten virkelig god. Portene er formet som skovens dyr, og de kan gøre spillet endnu sjovere for børnene.

399 DKK

Hvad går kroket ud på?

I kroketspil spiller man enten alene eller i hold. Det afhænger af om man er 1, 2, 3 eller 4 personer. Kort og godt handler kroket om hurtigst muligt at få sin kugle igennem forhindringerne og hen til målpinden. Den der rammer målpinden først har vundet.

Hvis du fx godt kan lide minigolf, vil du elske kroketspil. Fordelen ved kroket er bare, at du ikke behøver en dyr golfbane. Du kan spille det overalt. Du skal bare have noget græs.

Kroket regler

Jeg vil gerne gå i dybden med reglerne i kroket. Vi starter ud med “de korte regler”, som er de mest basale. Hvis du bare skal have lidt familiehygge, behøver du ikke at kende til flere end dem:

  • kroket baneKøllen: Køllen holdes med begge hænder, og hovedet skal skydes på langs. Du må ikke placere dine hænder under mærket, der er på din kølle. Det er ikke tilladt at føre sin kølle med i slaget. Slaget skal være rent.
  • Banen: Banen skal helst måle 30 meter i længden og 20 meter i bredden. Det er ikke altid muligt, hvis man spiller derhjemme. Det vigtigste er faktisk bare, at du laver en bane. Og banens porte/buer skal have numre. Det betyder ikke så meget, hvor stor den er. Fordi der er en straf, hvis man slår sin kugle uden for banen. Det gælder om at komme igennem banen 2 gange. Man starter fra startpælen, er halvvejs igennem ved vendepælen og slutter igen ved startpælen. En typisk bane kan ses her til højre for teksten.
  • Starten: For at finde ud af hvilken person eller hold der starter, slår man et slag 2 meter fra startpælen. Alle slår på samme tid. Den person der kommer tættest på pælen slutter sidst. Og så videre.
  • Spillet er igang: Ved første slag placerer man kuglen mellem startpælen og den første bue/port. Når din kugle har passeret en port/bue, får du et frislag. I starten har du derfor god mulighed for at få 2 frislag. Det ene frislag kan bruges til at lægge kuglen til rette for port 3, og det tredje frislag kan bruges på at slå kuglen igennem port 3. Port 4 og 5 danner normalt en midterbue. Midterbuen er speciel, fordi du skal slå din kugle igennem 2 gange fra to forskellige sider. Først a og b (se billedet fra før) og c og d på hjemvejen.

Lad os gå videre til “de lange regler”. Hvis du gerne vil tage spillet mere seriøst, kan du medtage disse regler:

  • Når kuglen passerer midterbuen, får man to frislag.
  • Hvis en kugle ryger ud af banen, skal den lægges ind igen. Man placerer kuglen et køllehoved fra der, hvor den røg ud.
  • Hvis man slår sin kugle uden for banen, mister man et slag.
  • Man taber et slag i følgende tilfælde:
    • kuglen er ude af banen
    • når man rører andre kugler i slaget
    • ved ført slag
    • hvis en port/bue eller en pind falder ned på jorden i forbindelse med et slag
  • Man taber ikke sit slag i følgende tilfælde:
    • hvis man slår til en forkert kugle
    • hvis man rammer modstandernes kugler i forbindelse med klargøring til skud
  • Krockering betyder, at det er tilladt at ramme modstandernes kugler. Det er kun tilladt at ramme modstandernes kugler i følgende tilfælde:
    • i første slag ved port 3-14
    • når mindst en af modstanderne har et frislag

Kroket på konkurrenceniveau

Et simpelt havespil kan hurtigt blive præget af konkurrencer. Ja, faktisk er kroket en rimelig stor sportsgren. Der bliver afholdt verdensmesterskab i kroketspil og derudover bliver der afholdt mange turneringer.

Selv DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) er inde over sporten, og afholder turneringer samt danmarksmesterskaber. Når man spiller kroketspil på konkurrenceniveau, er banen større, der er flere forhindringer, og der er krav til udstyret.

Her ses en reklamevideo for verdensmesterskabet, som senest blev afholdt i Australien 2017:

Krolf – hvad er det nu?

Krolf er en blanding af golf og kroket. Man har taget udstyret fra kroket-verdenen og blandet det sammen med princippet om, at kuglen skal i et hul (fra golfens verden).

Man graver altså nogle huller i jorden ved hjælp af udstyret, du får med, når du køber et krolf spil. Jeg kan anbefale dig at købe dette sæt:

Krolf spil

Et super fint sæt som indeholder alt, hvad du har brug for at komme igang med krolf. Du får 4 køller, 4 kugler, 10 porte, 2 målpinde, 12 huller og 12 flag med i købet. Høj kvalitet og lav pris.

299 DKK

Krolf regler

Lad os se lidt på krolf reglerne.

Overordnet set handler det om at få din kugle i hul på så få slag som muligt. Man skiftes hele tiden med at slå. Man skal først slå sin kugle igennem forhindringerne (fx en port), før den må slås i hullet.

Kroketspil
4.7 (94.87%) 39 votes