Dartskive

dartskivePå denne side kan du læse vores guide til valg af dartskiver. Hvis du leder efter en ny dartskive, er der ingen tvivl om, at du skal blive hængende her på siden. Uanset om skiven skal bruges professionelt, hjemme i stuen, på værtshus eller et helt andet sted. – så kan vi finde den helt rigtige dartskive til dig.

Jeg omtaler kun dartskiver fra markedets mest anerkendte mærker. Heriblandt kan Winmau, SHOT!, Bull´s og Unicorn nævnes. Alle mærker er respekteret i dartmiljøet.

Jeg har nøje udvalgt hvert enkelt produkt, og af den grund er du sikret virkelig høj kvalitet. Intet er overladt til tilfældighederne.

Se udvalget af dartskiver her

Jeg har en bred viden inden for området. Du er mere end velkommen til at kontakte os over livechat, mail eller telefon. Jeg kan hjælpe dig med at finde den dartskive, som dækker dine behov.

Det er vigtigt at nævne, at de fleste dartskiver leveres inklusiv beslag. Derudover leveres de fleste soft tip dartskiver og elektroniske dartskiver med minimum et sæt begynder-dartpile.

Testvindere: De 3 bedste dartskiver

For at gøre det nemmere at vælge en dartskive, har jeg udvalgt 3 gode dartskiver. Fælles for dem alle er, at kvaliteten er høj og at det er nogle af markedets bedste produkter. Priserne varierer så alle kan være med.

Til børn & familie

XQMax Begyndersæt er en almindelig dartskive, som selveste Michael van Gerwen anbefaler. Alene det fortæller lidt om kvaliteten. Der medfølger scoretavle, 2 sæt pile og pen – så du kan holde regnskab med spillets gang.

Hvis I er en familie, eller hvis det primært er børn, som skal bruge dartskiven, så er der ingen tvivl om, at denne dartskive er et perfekt valg. Der er her tale om en begyndervenlig skive og nogle fine pile af meget høj kvalitet.

Køb dartskiven her

Til den seriøse nybegynder

Hvis du til gengæld træner seriøs dart, så har du brug for en traditionel dartskive. Men som nybegynder behøver du stadig ikke en dartskive, der er beregnet til professionelle dartspillere. Jeg kan varmt anbefale Bull´s Focus Bristle dartskive, som er en af de billigste dartskiver. Selvom prisen er lav, går den ikke på kompromis med kvaliteten.

Dartskiven er fremstillet i sisal og har en ekstra tykkelse, hvilket forlænger skivens levetid/holdbarhed. Skiven opfylder de officielle turneringsmål. Det er meget vigtigt, hvis man tager sin træning seriøs.

Køb dartskiven her

Til den erfarne dartspiller

Er du en erfaren dartspiller, så har du brug for det bedste af det bedste. Og det er netop her, Winmau Blade 5 dartskive kommer i spil. Denne dartskive har alt, hvad en professionel dartspiller kan drømme om:

  • en dual core teknologi som reducerer overflademodstanden. Derved taber du færre pile.
  • en høj kompression hvilket betyder, at holdbarheden forlænges
  • det velkendte Rota-Lock system, som gør det muligt at montere dartskiven på næsten alle overflader

Endvidere er dartskiven også godkendt af World Dart Federation. Der medfølger alt til ophæng.

Køb dartskiven her

Tilbehør til dartskiver

Der findes en række tilbehør til dartskiver, som både kan være nyttigt, samtidig med at noget bare er for sjov. Men lad mig fortælle dig lidt mere om det tilbehør, der findes.

Kvajering: en kvajering er et absolut must-have, når du spiller dart. Uanset om din dartskive skal stå på værelset, i køkkenet, i stuen, på værtshuset, eller i klubben. Det er et produkt, du skal have.

Kvajeringen er en ring, som du putter uden på din dartskive. Kvajeringen giver ekstra plads til at fejle på. På den måde undgår du at skade vægge og gulve.

Dartskab: et dartskab kan både være nyttigt men kan også være et produkt, som bare står til pynt. Navnet fortæller lidt om produktet. Det er et skab, hvori din dartskive kan opbevares. Alligevel har et dartskab nogle nyttige sider. Ofte indeholder et dartskab scoretavler. Derudover er der for det meste også plads til at opbevare sine dartpile.

Elektronisk, soft tip eller traditionel dartskive?

Overordnet set findes dartskiven i 3 forskellige typer: elektronisk dartskive, soft tip dartskive og en traditionel dartskive. Der er meget stor forskel på de 3 typer, og du bør derfor vær opmærksom på hvilken type, du vælger at købe.

Elektronisk dartskive

Den elektroniske dartskive indeholder, som navnet også antyder, elektronik. Fordelen ved denne type er, at den for det første har mange forskellige funktioner at byde på. Med funktioner menes der spil og varianter af spil. Det er en fordel, hvis du står derhjemme og vil træne – uden at have nogen at træne sammen med. Du fortæller blot hvilket spil, du ønsker at spille. Og så kan du ellers begynde at spille dart.

En almindelig elektronisk dartskive har omkring 15 spil at vælge imellem. Dertil har den omkring 100 forskellige varianter. Med andre ord er der nok at vælge imellem.

Ved langt de fleste elektroniske dartskiver kan man kun anvende soft tip dartpile. Der findes kun nogle få, hvorpå der kan anvendes stål dartpile. Dem jeg har testet fungerer ikke optimalt, og derfor sælger jeg dem ikke.

Jeg anbefaler den elektroniske dartskive til nybegyndere, familier og børn. Men erfarne dartspillere kan også have stor gavn af den. Jeg anbefaler den til nybegyndere, familier og børn fordi, at pilene er blødere end ved en traditionel skive. Det betyder også, at pilene forvolder mindre skader på vægge. Derudover holder dartskiven styr på stillingen.

Jeg anbefaler den elektroniske dartskive til erfarne og professionelle dartspillere, fordi de kan blive udfordret på andre måder, end de er vant til.

Soft tip dartskive

En soft tip dartskive skiller sig ud ved at være en dartskive, hvorpå man kun kan anvende soft tip dartpile (bløde og ufarlige pile). Soft tip skiver fås både i en elektronisk udgave og i en traditionel udgave. Den elektroniske udgave er den mest kendte.

Soft tip dartskiver anbefaler jeg til børn, familier og til personer, som skal have en dartskive, der ikke må ødelægge vægge og gulve.

Traditionel dartskive

Den traditionelle dartskive er den mest kendte type og er med god grund også den mest brugte. En traditionel dartskive indeholder ikke elektronik, og man kan kun anvende stål dartpile.

Fordelen ved denne type er, at du ikke skal tænke på, om pilene sidder fast i skiven. – For det gør de bare! Du behøver heller ikke at ramme direkte på skiven. Med andre ord kan du med en traditionel dartskive slippe af med de krav, som en elektronisk dartskive stiller.

Den traditionelle dartskive bliver altid brugt i turneringer. Hvis du vil træne og spille seriøs dart, så skal du vælge en almindelig dartskive.

Godkendte dartskiver

Er du en seriøs dartspiller, er det nødvendigt med en dartskive, som er godkendt til turneringsbrug. På den måde er du sikker på at dartskivens størrelse og mål ikke ændrer sig ret meget, når du skal deltage i turneringer. Alle vores stål dartskiver (med undtagelse af Windsor og Trainer modellen) opfylder de gængse mål for en stål dartskive. Matchplay og Classic skiverne er ikke godkendt til turneringsbrug på grund af deres konstruktion. Men alle vores andre skiver er godkendte til turneringsbrug.

Ser man på elektroniske dartskiver, så findes der ikke noget anerkendt mål for disse. Det er fordi, der er forskellige standarder i hvert enkelt land/verdensdel.

Hvis du søger en elektrisk dartskive, som kommer tættest på stål dartskivernes mål, så bør du kigge på følgende: Cyclone, Matrix, Mirage, CBX 170+180, Striker og Scara.
Vi har følgende skiver, som er efter tyske mål (kendetegnet ved disse skiver er, at de har en mindre triple, double og bulls eye): Scorpio, Scorpy, Flash, Master Classic, Delta 4 og Dartforce.

Jeg kan anbefale følgende skiver, som er efter asiatiske/amerikanske mål: Dartman Smartboard

Detaljer om dartskiven

En dartskive indeholder 20 felter. Disse felter er angivet ved tal, som vises yderst på skiven. Derudover findes der to smalle bånd på en dartskive.

Det yderste smalle bånd hedder double-ringen. Hvis man rammer inden for dette bånd, får man 2 gange feltets værdi. Det inderste smalle bånd hedder triple-ringen. Hvis man rammer inden for dette bånd, får man 3 gange feltets værdi.

Ser man på dartskivens midte, finder man en ydre og en indre centerring. Den ydre centerring hedder grøn bull, og rammer man inden for denne ring, får man 25 point. Den indre centerring hedder bulls eye eller/og rød bull. Rammer man inden for denne ring, får man 50 point.

Det er vigtigt, at 20-feltet på dartskiven vender øverst på skiven. Du kan se, hvordan dartskiven skal vende på billedet her til højre for teksten:

Du bør også kende til dartskivens standard dimensioner:

  • Wirens diameter: 0,18 cm
  • Afstanden fra double-ring til double-ring: 34,2 cm
  • Afstand fra double-ring til dartskivens centrum: 17 cm
  • Afstand fra triple-ring til dartskivens centrum: 11,7 cm
  • Den ydre centerrings indvendige diameter: 3,1 cm
  • Den indre centerrings indvendige diameter: 1,27 cm
  • Indvendige mål på double-ringen og triple-ringen: 0,8 cm

Anerkendte mærker

Jeg vil kun anbefale dartskiver jeg kan stå 100% inde for. Du kan læse mere om dem herunder:

Winmau dartskiver

Winmau er verdens største producent af traditionelle dartskiver og tungsten dartpile. Winmaus dartskiver bliver blandt andet brugt under Lakeside World Professional Darts Championships og Winmau World Masters.

Derudover er alle deres dartskiver godkendt af den britiske dart organisation (British Darts Organisation). Det har deres skiver været i over 35 år. Winmau eksporterer deres produkter i over 70 lande, og selve virksomheden har eksisteret i mere end 65 år.

Uanset niveau vil du blive tilfreds med en Winmau dartskive. Det er vigtigt at nævne, at alle Championship dartskiver fra Winmau overholder de krav, som Worlds Dart Federation har opstillet.

SHOT! dartskiver

Med over 40 års erfaring er SHOT! også et dartmærke, du bør kende til. Ikke blot på grund af alderen. SHOT! har lige siden begyndelsen slået sig fast ved en høj kvalitet. Produktionen foregår på deres egne fabrikker i New Zealand. Derudover har mærket også produktionsfaciliteter i Taiwan og Kina.

SHOT!´s mest populære serie af dartskiver er Bandit-serien. Denne serie er blandt andet blevet brugt under World Cup of Darts. Hvis du leder efter en seriøs dartskive af god kvalitet, så er Bandit-serien et kig værd.

SHOT! laver også soft tip dartskiver og elektroniske dartskiver, men de er mest kendt for deres traditionelle dartskiver.

Bull´s dartskiver

Bull´s er et tysk dartmæke, hvis produkter er produceret og udviklet i Tyskland. Mærket har eksisteret siden 1992. Bull´s producerer også dartpile (både soft tip og stål) men har slået sig fast ved at have udviklet nogle af markedets bedste dartskiver.

Mærket har siden 1999 sponsoreret Darts World Cup. Derudover afholder Bull´s også deres egne turneringer, som bliver afviklet i Tyskland. Udover det har de også sponsoreret mange professionelle dartspillere gennem tiden.

Unicorn dartskiver

Har du set VM i dart på TV3 Sport? Det er dartskiver fra Unicorn, som blev brugt under VM. Bare dette vidner lidt om, hvilken kvalitet du har at gøre med.

Unicorn er et ældgammelt dartmærke, som har eksisteret siden 1937. Det er et mærke, som har været med til at udvikle og forme sporten gennem tiden. Deres Eclipse-serie indeholder nogen af verdens bedste dartskiver, og det er netop dem, som bliver brugt, når du ser dart på TV´et.

Unicorn er mest kendt for deres traditionelle dartskiver, men de laver også nogle fine elektroniske og soft tip dartskiver.

XQMax dartskiver

XQMax er mest kendt for deres elektroniske dartskiver, som bliver brugt af Michael van Gerwen (Verdensmester i dart). De sælger også traditionelle dartskiver, men det er ikke nogle, jeg vil fortælle mere om i og med at kvaliteten ikke er ret god. Til gengæld er deres elektroniske skiver rigtig gode, og de giver et hav af muligheder for dartspilleren.

XQMax blev etableret i 1993 og startede ud med at sælge golfudstyr. I 2007 begyndte de at producerer dartudstyr, og siden dengang har de taget os alle med storm. Vi kommer helt sikkert til at se meget mere fra det relativt nye dartmærke.

Vælg din dartskive ud fra pris, type og ambitioner. Hvis du gør det, så skal du nok blive glad for din dartskive.

Vedligeholdelse af dartskive

Selvom dartskiver i de fleste tilfælde har en lang holdbarhed, så kan du forlænge levetiden. Og hvorfor ikke gøre det? Det tager ikke ret lang tid, og jeg har erfaret, at det er besværet værd. Så her kommer jeg med et par gode tips og tricks til, hvordan du vedligeholder din dartskive.

  1. Sørg for at dreje skiven regelmæssigt. Hvis du et par gange om måneden drejer skiven et par felter med urets retning, så vil din skive slides på alle felter i stedet for kun at blive slidt på et enkelt felt. Det tager ikke mere end et par minutter, og det har en kæmpe betydning for skivens levetid.
  2. Undlad vand og andre væsker! Det er en udbredt misforståelse, at en dartskive har godt af at komme i blød. Det ødelægger skivens overflade. Dartskiven er lavet af fibre fra agaveplanten. Hvis disse fibre får vandkontakt, så resulterer det i råd og mug.
  3. Lad din dartskive stå ved stuetemperatur. Dartskiver er skrøbelige og kan for eksempel ikke tåle ret meget sollys ad gangen. Derudover anbefaler vi også, at man beskytter skiven mod støv. Selvom det lyder mærkeligt, så har det altså stor betydning for holdbarheden. Hvis du lader din skive stå for lang tid i sollys, så vil du opleve, at den tørrer ud og begynder at smuldre. – Og så er der ikke ret meget at gøre.
4.8/5 - (47 votes)